Blog posts

Har du styr på sommerferien?

Har du styr på sommerferien?

Familieliv, Ferie og rejsebeskrivelser

Har du styr på sommerferien? 

Har du styr på sommerferien? – et spørgsmål der umiddelbart forekommer lidt uvedkommende  i en vinterferietid, hvor særligt skiferierne hitter. Lige nu er mange fyldt op af gode vinterferieoplevelser, og jeg glæder mig også helt utroligt til, at turen kommer til mig, når jeg på onsdag tager familien med på storbyferie til dejlige Berlin.

Lige nu er det planlægningen af sommerferien 2017 jeg har særligt fokus på. Hvis du som jeg har planer om, at tilbringe din sommerferie i sydens sol er det nu, du skal booke din ferie. Der er nemlig mulighed for at sikre sig store rabatter, når man er i god tid. Vi taler om besparelser på op til 25-40% (afhængig af periode, længde og destination) og ikke at forklejne fordelen ved, at kunne vælge vidt og bredt imellem et stort udvalg af feriedestinationer. Når vi kommer til April, er der allerede meget der er udsolgt, og så må man enten vælge noget længere nede på ønskelisten, eller alternativt bevæbne sig med tålmodighed og troen på held, når afbudsferierne udbydes få uger inden afrejse. Med andre ord: det giver rigtig meget mening at få styr på sommerferien allerede nu. Sidste år brugte vi lige under 10.000 kroner på boligudgiften til campingpladser og hoteller igennem hele vores ferie på ialt 24 nætters varighed – det betaler sig at være tidligt ude 😉  

Se mit indlæg fra sidste års feriemål lige her.

Har du styr på sommerferien? 

 
Efter 6 gode all inclusive dage i Østrig går turen videre til Orta søen. (Lago d´Orta) Her har vi virkelig skudt papegøjen! Jeg har nemlig været så heldig at booke en lækker bungalow i 2 etager, på en campingplads tæt på den smukke gamle middelalderby Orta San Giulio, til små 4600 kroner for 5 nætter. Jeg skrev direkte til Campingpladsen og informerede dem om vores begrænsede ankomstmuligheder. (grundet opholdet i Østrig) Mod alle odds fik de presset os ind mellem to ophold – utrolig heldigt og venligt af dem. I det hele taget kan jeg anbefale, at man henvender sig direkte til de forskellige campingpladser, ferieresidenser eller hoteller, inden man booker igennem et rejsebureau – det har jeg gode erfaringer med. Vi er i den første halvdel af ferien i skønt følgeskab med min svigerfar og kone, og derfor slipper vi med blot 2500 kroner for Bungalowen ved Lago d´Orta. Ortasøen forelskede vi os hovedkulds i, da vi sidste år besøgte den to gange i løbet af de 2 uger vi tilbragte ved Lago Maggiore. Læs mere om det her
Har du styr på sommerferien
Bungalowen med panoramudsigt over lago d´Orta. Terrassen er på 80 m2.

 

Har du styr på sommerferien
Udsigt til Isola San Giulio fra Middelalderbyen Orta San Giulio. Billedet tog jeg på sidste års ferie. (juli-16)
Har du styr på sommerferien
Badetur i Orta søen (juli-16)
Har du styr på sommerferien
Udsigt over byen Orta San Giulio
Har du styr på sommerferien
Romantisk frokost på restaurant i San Giulio

Se også mit indlæg med tips til kør-selv ferien lige her.

Har du styr på sommerferien?
Solnedgang ved Gardasøen
Har du styr på sommerferien?
Lago Maggiore
Har du styr på sommerferien?
Fiskeri ved Maggiore søen
Har du styr på sommerferien?
Lago d´Idro

De sidste 10-12 dages ferie i Italien er endnu ikke booket. Jeg er på udkig efter en lækker bolig på en campingplads enten ved Gardasøen, Maggiore, Como, Lugano eller Caldonazzo søen – måske endda ved Adriaterhavet tæt ved Venedig eller et skønt sted i Toscana!  Vores kærlighed til de Norditalienske søer er stor, så det er første prioritet, men Venedig drømmer jeg også om at opleve, ligesom Toscana og Amalfikysten ligger højt på ønskelisten. Hver eneste dag tjekker jeg tilbud hos de mange campingferie udbydere som Vacanselect, Dansk Bilferie, Vacansoleil, Friferie osv. Som familie har vi en masse krav og ønsker til campingplads, belliggenhed og boligforhold, og derfor er det vigtigt med et dagligt gennemtjek af de forskellige udbydere – lige pludselig er det rette tilbud der, og så er jeg klar til at slå til. Jeg kan anbefale dig at gøre det samme. Har du styr på sommerferien?     

Har du styr på sommerferien?

Lad mig endelig høre om dine ferieplaner, tips og anbefalinger –  måske kan du hjælpe mig med den sidste halvdel af vores ferie.

Rigtig go´ferie til dig og dine 🙂 

Opdateret ultimo Marts. 

Toscana

Nu er sommerferien endelig på plads, og valget faldt på Toscana. Vi har booket 8 nætter på et smukt agriturismo hvor de producerer vin og olivenolie. Vingården ligger i et skønt område, midt imellem Siena, Arezzo og Montalcino, i kort afstand til Trasimenosøen. På vingården producerer de nogle rigtig gode supertoscana og andre spændende vin, der har fået 2 -3 flotte glas i Gambero Rosso. Gården er smuk og autentisk, det ser dødromantisk ud! Der er også tænkt på børnene der kan bade i poolen, (og Trasimenosøen) boltre sig på fodboldbanen, spille bordtennis, bordfodbold eller lege på legepladsen. Vi glæder os til at udforske Toscana og til at nyde en rolig ferie på det charmerende agriturismo. 

 

Hjemturen

Hjemturen er der også kommet styr på. Fra Toscana går turen til Comosøen i Norditalien/Schweitz – her har vi booket to nætter på et lille hyggeligt hostel helt ned til søbredden. Vi har booket en ekstra nat, så der er tid til at udforske den smukke sø lidt nærmere. Efter Comosøen er næste og sidste stop inden vi rammer Nordjydeland, Hildesheim ved Hannover. Vi skal bo på et skønt “gasthaus” med ølhave og legeplads – der er lidt af hvert 😀  
Har du styr på sommerferien?
Lago di Como
Har du styr på sommerferien?
Lago di Como

Har du styr på sommerferien? 

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

4 Comments

  1. Annette Nielsen
    19. februar 2017 at 7:38 PM
    Reply

    Det lyder bestemt ikke som et dårlig valg af ferie! 😀
    Her i huset er vi ikke meget for kør-selv eller de fastlagte charterture…

    Umiddelbart har vi 2 ferier i kikkerten – da vi har arbejdet hele uge 7 væk, holder vi fri i påsken… hvis planerne holder, tager vi 8-9 dage til Island 😀 Vi har været på Island en gang før, og gik glip af blandt andet nordlyset og toppen af øen.. så vi må tilbage!

    Sommerferien er ikke 100% fastlagt – men vi overvejer kraftigt, at tage til New Zealand i 3 uger 🙂
    Vi var i Australien i sommeren 16 (for anden gang) og New Zealand trækker… jeg tror, det kunne være en fed oplevelse at cruise rundt på øerne og opleve det meget anderledes landskab end Australien er.

    Hvis jeg havde ½ ferie, ville jeg klart udvide med Venedi, når i er i “området” – det er en fantastisk by i et sjovt miljø – det er klart en by, man godt kan bruge nogle dage i.. der er så mange små spisesteder, kringlede gader, gode billedspots og vandgader der skal sejles op og ned… det kan i sagtens!

    Jeg glæder mig allerede til at se feriebillederne!

    Hilsen Annette

    • Anne Sofie
      19. februar 2017 at 7:50 PM

      Island er helt klart også en af mine must-see destinationer og New Zealand lyder jo bare magisk! Det gad jeg godt, men så skal der spares op i flere år 🙂 Fordelen ved kør-selv ferierne er for mig friheden og prisen – foruden det at kunne kombinere børnevenlig ferie med smukke og uforglemmelige oplevelser. Billedet du beskriver med Venedig er lige præcis sådan jeg forestiller mig det – jeg ved det er lige os, så det skal bestemt med i overvejelserne 🙂 Tak for dit bidrag, jeg glæder mig til at høre mere om Jeres ferieeventyr til New Zealand med Cruise på øerne – det billede vil jeg lige drømme mig lidt væk i 🙂 De bedste hilsner

      Anne Sofie

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.