Blog posts

Fyldte squashpakker i tomatsauce

Fyldte squashpakker i tomatsauce

Hverdagsmad

Fyldte squashpakker i tomatsauce

Disse fyldte squashpakker i tomatsauce er ved første servering røget direkte ind på hitlisten over bedste hverdagsretter herhjemme. Du kan sagtens servere squashpakkerne vegetarisk eller fylde dem med kødfars, kylligefilet eller fisk. De smager dog ret fantastisk med mozzarella og chorizo –  og denne kombination har jeg valgt at dele opskriften på.

Denne gode hverdagsret er særlig velegnet til dem der ønsker at undgå kulhydrater – den er altså yderst LCHF venlig, hvis dette kunne interessere dig. jeg serverede en fyldig salat til med lidt rester af kød fra en oksesteg og det smagte simpelthen bare godt og mættede perfekt.

Inspiration

Ideen til disse skønne squashpakker opstod, da jeg faldt over en video på Pinterest på nogle sprøde dybstegte squashruller fyldt med ost, lidt ala chili cheesepops. Videoen var en af de her helt klassiske amerikanske opskrifter, der viser noget friturestegt med en masse ost, typisk cheddarost – genkender du billedet ? Det var altså inspirationen bag denne nye opskrift og resultatet er jeg meget tilfreds med. 

Processen

Heldigvis tog jeg billeder af processen, for bedre at kunne huske opskriften til en anden god gang, men jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke gjorde mig umage med at lave pæne billeder, nu hvor eksperimentet blev et stort hit. Jeg brugte en stor gul squash til retten, men en almindelig grøn squash kan naturligvis også bruges. Den gule squash er mere fast i kødet og knap så vandholdig, hvilket gør den rigtig velegnet at bruge i retten.    

Prøv min lækre opskrift på en sund asiatisk squashsuppe med hjemmelavede kyllingenuggets lige her

Fyldte squashpakker i tomatsauce Fyldte squashpakker i tomatsauce Fyldte squashpakker i tomatsauce Fyldte squashpakker i tomatsauce

Fyldte squashpakker i tomatsauce

Fyldte squashpakker i tomatsauce

Fyldte squashpakker i tomatsauce

Ret Aftensmad
Køkken Dansk, Italiensk
Keyword Aspargessuppe, Fyldte squash, Squash, Tomatsauce, Vegetarisk
Antal 4 personer

Ingredienser

Squashpakker

  • 1-2 stk. gul eller grøn squash afhængig af størrelse
  • 2 pakker frisk mozzarellaost
  • 12-14 skiver chorizopølse af god kvalitet
  • 12-14 stk. tandstikker

Tomatsauce

  • 2 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 dåser flåede tomater
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • ½ stk. citron saften
  • ½ dl. piskefløde
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 tsk. timian, oregano og rosmarin
  • 1 dl. parmesanost/grana ½ dl. i saucen
  • 1 tsk. salt og peber ved tilsmagning

Sådan gør du

Squashpakker (start med tomatsaucen)

  • Brug et juliennejern eller et mandolinjern (eller en skarp kniv) til at skære tynde skiver af squashen på den lange side. Du skal bruge omkring 24-28 tynde skiver squash.
  • Skær mozzrellaosten ud i skiver af ca. 1-1½ cm. tykkelse. Skær tynde skiver af chorizopølsen hvis du da har købt en hel pølse.
  • Læg nu to skiver tynde squashstrimler på spækbrættet så det danner et kors (se billeder). Læg en skive mozzarellaost samt en skive chorizo og fold squashskiverne om fyldet så du har små pakker. Luk pakkerne ordentligt med en tandstik og læg de fyldte squashpakker ned i fadet til tomatsaucen.
  • Gratinér med revet parmesan og pynt med friske basilikumblade. Bag squashpakkerne i en 175 graders varm ovn på varmluft i ca. 30 minutter. Server til en fyldig salat.

Tomatsauce

  • Svits finthakkede løg og hvidløg i lidt olivenolie i en gryde eller sauterpande. Tilsæt flåede tomater, balsamicoeddike, citronsaft og krydderier, lad saucen småsimre i ca. 30 minutter inden tomatpure, parmesanost og fløde tilsættes. Lad saucen simre mens squashpakkerne laves.
  • Smag til med salt, peber, citronsaft og friske krydderurter. Hæld tomatsaucen i et ildfast fad og læg de små squashpakker ned i saucen.

Fyldte squashpakker i tomatsauceKødsalat

Rigtig go´appetit! 

Har du spørgsmål eller kommentarer til mine opskrifter, er du meget velkommen i nedenstående kommentarfelt – jeg forsøger altid at hjælpe.

Når du går i gang med mine opskrifter, må du meget gerne bruge hashtagget #madfilosofie på Instagram eller @madfilosofie på Facebook, så jeg kan følge lidt med hos dig. Det er hyggeligt at være med på sidelinjen og se mine opskrifter få nyt liv.

De bedste hilsner

Anne Sofie

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.