Blog posts

Nakkekoteletter på selleripure og ratatouille

Nakkekoteletter på selleripure og ratatouille

Velkommen i mit køkken

Nakkekoteletter på selleripure og ratatouille

I torsdags var det egentlig meningen at vi skulle have nakkekoteletter til aften, men vi havde ikke rigtig overskud til at lave mad, så jeg gemte dem. Det var derfor ret heldigt at den gode lokale cafe, havde et knald godt tilbud – Vi fik, til min mands store glæde i stedet bøfsandwich. De var super lækre og det hele var hjemmelavet, selv de ristede løg – MUMS! Det var lidt af et kup for de kostede kun 30 kr. stykket – En særlig fødselsdagspris og det er ikke sidste gang vi bestiller dem.

Jeg undgår helst al unødvendig madspild og derfor skulle de nakkekoteletter jo bruges. Det var grillmarinerede nakkekoteletter fra den lokale slagter Krabbe. Manden kan noget med svin, helt generelt. Oksekød og fjerkræ køber jeg gerne andre steder, men alt indenfor svinekød skal købes her.

Jeg fik fremtryllet en ganske god fredags-middag og jeg vil da lige dele billeder og opskrift med dig.

Ratatouille
  • 3 tomater – Hakkes
  •  1 stort gult løg
  •  3 skalotteløg
  •  2 fed hvidløg
  •  2 store røde snackpeberfrugter
  •  1 stor gulerod
  •  Friske krydderurter (Rosmarin og timian)
  •  ½ citron
  •  2 spsk. havtorneddike (anden lys eddike kan også bruges)
  •  Salt & peber

Grøntsagerne skæres i grove stykker og svitses med løg og fintsnittet hvidløg i chiliolie. Tilsæt eddike og citron, samt krydderurter. Krydr med salt og peber og lad det stå og simre mens din selleri koger.

Selleripure
  • ½ selleri
  • 1 fed hvidløg
  • 1 skalotteløg
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. fløde
  • Et par laurbærblade
  • Salt og peber

Sellerien skæres i mundrette stykker og koges i Ca. 20 min. sammen med løg, hvidløg, laurbærblade, salt og peber. Vandet hældes fra og laurbærbladene kasseres. Sellerien pureers med stavblender. Olie, citronsaft og fløde tilsættes. Smag til med salt og peber.

FullSizeRender (91) FullSizeRender (89) FullSizeRender (90) FullSizeRender (88) FullSizeRender (84)FullSizeRender (85) nakkekoteletterKødet : Steges i chiliolie på en grillpande ved høj varme i ca. 4 min. på hver side afhængig af tykkelse.

Servering : Koteletterne blev placeret ovenpå selleri puréen, toppet med mine lækre råsyltede rødløg.( De går helt eminent godt sammen med svinekød.) og med ratatouille “on the side”.

En super lækker fredags-middag med masser af farve og smag – Jeg håber du er blevet inspireret til næste gang du skal lave koteletter.

Bon appetit

 

 

MADfilosoFie - May the force be with you!

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejser, familie, livsstil, skønhed - tips og tricks

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *