Blog posts

Sommerens feriemål

Sommerens feriemål

Familieliv, Livsstil

Sommerens feriemål

Ferien er lige rundt hjørnet og vi glæder os særlig meget til sommerens feriemål. Vi kører til Italien, det er vores foretrukne destination og vi kan slet ikke undvære det smukke støvleland. Vi er endnu ikke færdige med at udforske og opleve Norditalien.

Ferien starter med det samme

Vi forventer at være afsted i ca. 3 uger og turen igennem Tyskland og Østrig er budgetteret med 3 dages kørsel. Vi plejer at køre til Italien med en enkelt overnatning, men denne gang vil vi starte ferien allerede når vi sætter os i bilen. Det er skønt at have god tid og kunne nyde den smukke tur. Vores første stop er i Hildesheim, en skøn tysk by der ligger tæt på Hannover. Næste overnatning er i Østrig, et hyggeligt sted i ren tyrolerstil. På tredjedagen er der blot 400 kilometers kørsel til vores første destination i Italien – Gardasøen. Billedet er taget for et par år tilbage, ved et overnatningssted på vej til Italien.Sommerens feriemål

Sommerens feriemål – uge et

Den første uge skal nydes ved Gardasøen, hvor vi har booket et mobilehome på en campingplads i den smukke by Peschiera del garda. Byen har vi i flere år beundret på afstand, når vi har passeret den. Campingpladsen ligger direkte ved søen og er samtidig placeret centralt i byen – vi glæder os til kombinationen af by og campingferie. Det er en meget lille og familiær plads og det er helt perfekt til os. Peschiera del garda er en spændende by med en imponerende historie og en masse seværdigheder. Byen har et stort fort med en flod der har direkte forbindelse til Gardasøen. Byen ligger i vindistriktet Lugana og her produceres bl.a. nogle rigtig lækre rosé og hvidvine. Et væld af lækre restauranter er byen også kendt for, og den lokale restaurant Luisa kan brøste sig af at have modtaget 2 flotte stjerner i den store Michelin guide. Her er rigeligt at udforske, og vi skal også rundt at opleve andre steder ved søen.

Fascinationen af Gardasøen

Det fantastiske ved Gardasøen er den mangfoldighed der er hele vejen rundt søen og i nærområderne. Byerne og naturen kan være så forskelligartede at du kan opleve noget nyt og smukt ved hvert sted. Områderne ved Gardasøen gemmer på mange spændende naturskatte, der er vandfald, klipper, naturskabte kilder, borge og klostre, små hyggelige skæve byer fra middelalderen og i en overskuelig radius er der et væld af aktiviteter og seværdigheder du bare MÅ opleve.  Man er slet ikke færdig med Gardasøen, selvom man har været der mange gange – jeg tror det er en af grundende til, at de fleste vender tilbage til søen år efter år. Det er virkelig lækkert og smukt og klimaet er vidunderligt og maden og vinen er i en klasse for sig. Billederne er fra vores tidligere ferier ved Gardasøen.Sommerens feriemålSommerens feriemålSommerens feriemål

Sommerens feriemål – uge to og tre

Vores anden og tredje uge i Norditalien (Piemonte) skal nydes ved Italiens næststørste sø Lago Maggiore. Søen ligger op til Schweiz hvoraf 1/3 af søen er placeret. Vi fik øjnene op for denne sø, sidste år da vi tilbragte en uge her. Denne gang skal vi bo på en campingplads tæt ved en by, og vi glæder os til at udforske området endnu mere. Vi skal bo direkte ved søen i byen Dormelletto. Den ene af ugerne på campingpladsen får vi selskab af min svigerinde og familie, der også skal nyde en ferie ved den smukke Lago Maggiore, det glæder vi os til. Billederne er fra sidste år hvor vi tilbragte en uge på Camping Isolino.Sommerens feriemål Sommerens feriemål

 

Har du planer for ferien så del dem endelig lige her, hvis ikke håber jeg du er blevet inspireret af mit bud på sommerens feriemål. Har du fået lyst til at komme afsted på kør-selv ferie så læs mere i nedenstående link.

Rigtig go´ferie til dig og dine – følg med på Facebook hvis du vil holde dig opdateret med billeder fra vores ferie.

Tips til kør-selv ferien

MADfilosoFie - May the force be with you!

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejser, familie, livsstil, skønhed - tips og tricks

1 Comment

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *