Blog posts

Simremad ala Coq au vin

Simremad ala Coq au vin

Gæstemad, Velkommen i mit køkken

Simremad ala Coq au vin

Simremad ala Coq au vin og simreretter i det hele taget, er noget jeg holder rigtig meget af. Appetitten stimuleres ved duften der spreder sig i huset og jeg slapper rigtig meget af, når jeg laver simremad – Det er helt terapeutisk og jeg nyder at have tiden til blot at fokusere på maden. Det er utroligt hvilken tålmodighed jeg har når det kommer til mad, især når det er et projekt eller noget der som simremad tager flere timer. Det er en tålmodighed jeg tit efterlyser i andre situationer.

I aftes lavede jeg en simreret med kyllinglår, lidt ala Coq au vin. Det var en helt igennem improviseret udgave af den klassiske fine franske ret, der almindeligvis laves på hane og god bourgognevin. Da jeg ikke lige faldt over en hane, valgte jeg at fifle lidt med retten og skabe en anden version, blot med kylling og i italiensk stil.

Kyllingelårene købte jeg på tilbud i Føtex til 79kr,- Rødvinen var ligeledes et godt tilbud fra Føtex. Retten blev spist med stor begejstring fra store og små og imorgen er der de bedste rester til aftensmaden. Jeg serverer retten med ris istedet for de ovnbagte kartofler vi fik i dag.

Ingredienser:
  • Smør
  • Kyllingelår
  • Bacon
  • Champignon
  • Skalotteløg
  • hvidløg
  • gulerødder
  • Porrer
  • Knold selleri
  • Rødvin, næsten en flaske
  • Cherrytomater
  • Friske krydderurter
  • Laurbærblade
  • Enebær
  • Tomatpure
  • Paprika
  • Citronsaft
  • Fløde
  • Salt & peber
Gremolata :

Hakket persille, hvidløg og revet citronskal, se mere her

Fremgang

Løg, hvidløg og porrer og champignon svitses i smør og lægges til side. Bacon svitses og lægges fra. Svits de paprikakrydrede kyllingelår på alle sider og tilsæt krydderurter og dernæst rødvinen. Hæld vand ved til det næsten dækker og kom selleri, løg, porrer, champignon i gryden. Lad det simre i ca. 1 time. Tá lårene op og fjern skindet og smid det væk. Tilsæt saucen en sjat fløde og jævn med lidt maizena. Tilsæt citronsaft, cherrytomater og tomatpure og lad det koge let ind inden kyllingelårene lægges ned i gryden. Lad det hele stå og småsimre på lav varme i ca. 15 min. Server ovnbagte kartofler eller ris til.

Jeg pyntede retten med en gremolata, det gav et ekstra pift til de øvrige smagsgivere.

Bon appetit!

coq au vin coq au vin2 coq au vin4 coq au vin7 Simremad ala Coq au vin

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

1 Comment

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.