Blog posts

Postkort fra Zell am See i Østrig

Postkort fra Zell am See i Østrig

Familieliv, Ferie og rejsebeskrivelser

Postkort fra Zell am See i Østrig

Jeg tænkte, at det var på tide med et postkort fra Zell am See i Østrig, hvor vi tilbragte første del af vores sommerferie. Jeg har fået en del henvendelser i indbakken med spørgsmål fra nysgerrige læsere om status på vores ferie – tak for det, jeg er glad for, at I har nydt at følge med på sidelinjen igennem mine Instagram stories! Bloggen har været sat i bero, mens jeg har ferieret. Nu er ferien slut, og jeg er tilbage på arbejde og på bloggen.  

For at råde bod på bloggens manglende aktivitet vil jeg i løbet af August forsøge at give Jer svar på spørgsmål og behage Jeres nysgerrighed ved at udgive postkort med billeder og højdepunkter fra vores 3½ uges lange kør-selv ferie. Jeg håber, du vil følge med.

Postkort fra Zell am See i Østrig

Ved Zell am See i Østrig havde vi 5 nætter på et hotel med “all inclusive”. Det var vores første møde med dette koncept og selvom maden på dette hotel var over middel, så bliver det bare aldrig noget for os. Vi blev trætte af buffet og sammenkogte retter med forskellige udgaver af friturestegte kartofler, ris og dampede grøntsager. Maden smagte fint, der var god variation og udvalg af kød og tilbehør, men på en eller anden måde, blev det bare en kedelig omgang. Vi trængte til helt friske og rene råvarer og ikke mindst noget med smæk på smagen! Det er egentlig en meget god erfaring at gøre sig, så ved vi det!  Øl, sodavand og danskvand var godt, men deres “all inclusive-vin” var ganske forfærdelig! Hotellet hed Der Waldhof, opholdet købte vi igennem Travelbird til 4500 kroner ialt for 2 voksne og 2 børn.

Der Waldhof var et rigtig fint hotel, gode værelser med lækre senge og god plads med altaner til alle værelser. Der var en god udendørs pool, et legerum til børn, et æsel og en pony, samt masser af bjerggeder. Hotellet havde en fin belligenhed med en placering mellem bjerge i 5 minutters gå-afstand fra by og sø. Personalet var venligt og festlige – serviceniveauet var højt. Der var både sørget for underholdning og festmiddage, og de var gode til at anbefale attraktioner. Jeg kan varmt anbefale dette hotel til alle!   

Hvad skal man se i Zell am See?

Postkort fra Zell am See i Østrig
Hotel og pool

Under vores ophold var vi ret uheldige med vejret, hvorfor flere dage blev brugt på indendørs afslapning og køreture i bilen. I de fem dage vi var der, skinnede solen i et par timers varighed på to af dagene. Det fik vi udnyttet til fulde med badning i pool, besøg på den imponerende borg Erlebnis Hohenwerfenhyggeture til den smukke Zeller sø, samt shopping i byen og ikke mindst den største oplevelse af dem alle, en tur på toppen af det store bjerg Schmittenhöhe, læs mere om bjerget og vandreturene her

Zell am See er et kendt skisportssted, og det ses overalt. Jeg er sikker på, at det også om vinteren er smukt og lækkert. Vi snakkede om, at det kunne være fedt at ta´en skiferie her engang – det bliver dog ikke i nærmeste fremtid, da skiferien til Hafjell i Norge allerede er booket. Zell am See er en rigtig fin og hyggelig by, hvor alt er meget turistet (få reelle indbyggere). Overalt ses skilte med “rent a room”, ligesom der reklameres med leje af ski og tilbud om actionprægede aktiviteter. Er man tosset med MTB, River rafting, utallige vandsportsaktiviteter på søen eller bjergvandring, er Zell am See rette rejsemål om sommeren. Der er et meget stort udvalg af disse aktiviteter i de smukkeste omgivelser. Der er også et par vandfald, en kæmpe stor ishule som vi desværre ikke nåede at besøge, og den sejeste gamle borg. 

Burg Hohenwerfen 

Den smukke og meget velbevarede borg ligger højt oppe mellem skyerne, det var et imponerende syn at stå og kigge op ad det stejle bjerg, hvor borgen lå placeret. For at komme op til borgen kunne man enten gå op af meget stejle trapper i ca. 25 minutter eller tage liften og bruge et par minutter – gæt engang hvad vi valgte? 🙂 På borgen fik vi en spændende rundvisning med historier indblik fra borgens storhedstid. Vi spiste også frokost i den store flotte riddersal. Besøget på borgen med lift, rundvisning og vores frokost kostede omkring 600 kroner for os alle fire – det var en stor oplevelse for få penge. Jeg vil varmt anbefale dig at besøge denne pompøse borg, hvis du er i området. Mine børn elskede det!

Postkort fra Zell am See i Østrig
Udsigt fra vindue
Postkort fra Zell am See i Østrig
Mellem skyerne

Postkort fra Zell am See i Østrig

Berg Schmittenhöhe

Postkort fra Zell am See i Østrig
Udsigt fra lift
Postkort fra Zell am See i Østrig
Familien på toppen

En tur med skilift til det store bjerg kostede lidt over 600 kroner, og det var alle pengene værd! Da vi nåede toppen, knap 2000 m, fik vi med ét et sug i maven over den fantastiske udsigt over det meste af Salzburg. Der var udsigt over Zeller See og bjergtinder så langt øjet rakte – det var sindsygt smukt og imponerende!  Postkort fra Zell am See i Østrig Postkort fra Zell am See i Østrig Postkort fra Zell am See i Østrig Postkort fra Zell am See i Østrig Postkort fra Zell am See i Østrig

Zeller See

Postkort fra Zell am See i Østrig
Zeller See
Postkort fra Zell am See i Østrig
Zeller See

En badetur i den smukke sø er et must, ligesom sejlturen i turistbåden på søen. Der er rigtig mange sjove vandsportsaktiviteter at fornøje sig med, men det kræver altså bedre vejr end det, vi fik. Har man lyst til at gå i byen og feste er der også rig mulighed for dette. Over sommeren var der mange koncerter/festivals rundt søen og et stort festfyrværkeri hver aften sommeren igennem. 

Vi havde en rigtig dejlig ferie i Zell am See i Østrig, men efter 5 dage med all inclusive og møgvejr, trængte vi til at komme til Piemonte i Italien hvor solen skinnede uafbrudt. Der skulle vi bo på en lille campingplads ved den smukke Ortasø i et hus med den mest fantastiske panoramaudsigt over søen. Læs mere om dette senere 🙂

Har du mon selv været i Zell am See om sommeren? 

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

1 Comment

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.