Blog posts

Nem aftensmad – Leveret af KOKKENS hverdagsmad, torsdag

Nem aftensmad – Leveret af KOKKENS hverdagsmad, torsdag

Tips & Tricks

Nem aftensmad – Leveret af KOKKENS hverdagsmad

Torsdag

(Annonce)

Torsdag

I aftes var i denne omgang sidste måltid, fra KOKKENS hverdagsmad. Torsdag bød på “Italiensk bolognaise med fuldkornspasta og tomatsalat”. Igen var det imponerende nemt og hurtigt at få aftensmaden klar – det er altså virkelig en stor bonus i en hektisk hverdag. Spaghetti og kødsauce er blandt favoritterne herhjemme, så begejstringen var stor.

Hele ugen har vi været tilfredse og imponerede over oplevelsen med maden, set i forhold til pris, kvalitet og det faktum at det virkelig bare ER nemt! I aftes blev vi dog lidt skuffede da vi forventede smagen af italien. Kødsaucen smagte ikke af de klassiske italienske krydderier og tomatsmagen var meget mild – det er jo en smagssag og jeg er sikker på at det er helt perfekt til rigtig mange børnefamilier. Mine børn er vant til krydderier og mad der er kraftig og karakteristisk. En udmærket ret, der smagte helt fint, men efter min vurdering, manglede lidt konsistens og fylde i smag. Jeg synes det var super godt at kødsaucen var fyldt med grøntsager, det gør jeg også selv, det er børnene også glade for.

Grov fuldkornspasta

De grove fuldkornsspaghetti var super lækre, dem vil vi bestemt købe igen – Jeg synes godt det kan være svært at finde den slags pasta med god smag – disse var altså rigtig gode og det var der stor enighed om. Tomatsalaten var lækker og det spillede godt sammen med bolognesen, det gav et frisk og let syrligt supplement og det virkede rigtig godt smagsmæssigt. Portionen var stor og jeg har derfor rester med i madpakken, det er jo ikke så tosset. Retten var samlet set tilfredsstillende, men få tilføjelser som friske urter, tomatpure, parmesanost og hvidløg havde løftet retten flere niveauer. Det er ganske nemt selv at tilføje og du vil da få en perfekt bolognese der minder dig om Italien.

KOKKENS hverdagsmad bolognaise KOKKENS hverdagsmad

Anbefaling

Nu hvor vi er færdige med at teste KOKKEkassen fra KOKKENS hverdagsmad, kan jeg oprigtigt anbefale dig at prøve det! Jeg synes det er en god pris og en meget stor hjælp i en lidt hektisk hverdag. Det er friske råvarer og varieret og god mad. Det er nemt og tidsbesparende og du skal ikke handle så meget som ellers – Her er der penge at spare, da du også undgår de spontane køb der ofte på mystiske vis finder vej til din indkøbskurv. Jeg synes at KOKKENS hverdagsmad holder hvad de lover, det ER nem hverdagsmad og vi er positive overraskede over konceptet.

På søndag trækker jeg lod om en KOKKEkasse, blandt alle der deltager lige her

Weekenden er lige rundt hjørnet – Jeg er igen booket hele weekenden til at peppe julefrokosten op for festgale og forhåbentlig danseglade mennesker, når jeg sammen med bandet, gir den gas på scenen. Det glæder jeg mig til og jeg glæder mig også til søndag hvor jeg kan slappe af og løfte sløret for en ny give away – Det er en rætti lækker præmie <3

God weekend til dig og dine

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.