Blog posts

Madfilosofies løgsuppe på andefedt og andefond

Madfilosofies løgsuppe på andefedt og andefond

Tips & Tricks, Velkommen i mit køkken

Madfilosofies løgsuppe på andefedt og andefond

I går var det udover min fødselsdag også “Mortens aften”. Vi fejrede det naturligvis med andesteg med hele svineriet.  Jeg lå på sofaen mens manden knoklede i køkkenet. Det var i øvrigt super lækkert og vellykket, så jeg var ret imponeret og følte mig forkælet. Når man laver andesteg eller steg i det hele taget, så gir det altid nogle muligheder for at lave nye og andre retter. Det kan f.eks. være rester fra kød der anvendes anderledes, i en tærte eller i en sammenkogt ret. Du kan også være heldig at få en lækker fond som du kan bruge i suppe eller lave en lækker glace af – Der er mange muligheder og det handler om at være lidt kreativ og opfindsom og bare turde kaste sig ud i eksperimenterne. Jeg forsøger altid at bruge alle vores rester, sådan bliver mange nye retter til herhjemme og på denne måde undgår jeg også madspild. Jeg gir dig et her i nedenstående et bud på hvordan du kan bruge fonden og andefedt fra din “Mortens and”.

Vi havde en stor portion fond og andefedt tilbage og derfor har jeg til aften lavet min version af den lækre franske løgsuppe. Den blev virkelig god og super smagfuld. Jeg brugte udelukkende de ingredienser og råvarer vi lige havde og det viste sig at være helt perfekt. Jeg vil derfor nu dele min opskrift med dig. Når jeg laver mad, så måler jeg aldrig, det er med “gefuhl” og på slum jeg kokkerer og derfor er det indimellem lidt af en udfordring for mig selv at huske hvad og hvor meget jeg har brugt. Her får du mit bud på processen 🙂

Madfilosofies løgsuppe på andefedt & andefond

Ingredienser:

  • 2-3 spsk. Andefedt ( Det hvide fedt på toppen af fonden )
  • 10 skalotteløg skåret i tynde ringe
  • 1 stort alm. gult løg i tynde skiver
  • Et bundt forårsløg
  • 1 stor porre i tynde skiver
  • Ca.  8-10 dl. vand
  • Ca.  2 dl. andefond ( Fra andestegen)
  • 2 fed fintsnittet hvidløg
  • 2 spsk. kalv/vildt fond fra flaske ( flydende)
  • En sjat hvidvineddike ( Jeg brugte en hvidvinseddike med estragon)
  • Små buketter fra 1/4 blomkål
  • Sprødstegt god bacon fra 5 skiver ( Jeg brugte den fra princip)
  • En sjat fløde (Kan udelades, men jeg synes det gir lidt ekstra til konsistens og smag)
  • Frisk rosmarin
  • Salt og peber

Fremgang:

  • Svits løg, porrer og hvidløg i andefedt til det klarer
  • Tilsæt vand, fond og en lille dusk hakket rosmarin – lad det simre i ca. 10 min.
  • Tilsæt de små buketter blomkål
  • Tilsæt fløde og eddike og krydr
  • Lad det hele simre i ca. 10 min.
  • Tilsæt den sprødstegte smuldrede bacon
  • Smag til og server med lidt bacon på toppen, croutoner og frisk timian.

Voila – bon appetit!

IMG_5347 IMG_5348 IMG_5349 IMG_5350 FullSizeRender (65) FullSizeRender (66)

MADfilosoFie - May the force be with you!

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejser, familie, livsstil, skønhed - tips og tricks

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *