Blog posts

Laugesen Allstars – feat. Margrete Grarup

Laugesen Allstars – feat. Margrete Grarup

Anmeldelser, Musik

Laugesen Allstars – feat. Margrete Grarup

En berusende og uforglemmelig koncertoplevelse

– Af Anne Sofie Kjeller Larsen

Laugesen Allstars – feat. Margrete Grarup gav i lørdags sit publikum en berusende og uforglemmelig koncertoplevelse, da det stjernespækkede hold leverede en præstation i verdensklasse. En formidabel behersket og helt igennem overlegen formidling af både nye og gamle blues og soul numre.

Koncerten blev fremført med stor seriøsitet og humor og efterlod BASaren med et rørt og stakåndet publikum. En overvældende musikalsk oplevelse udover det sædvanlige. Laugesen Allstars – feat. Margrete Grarup leverede forførende og unikke soloer fra guitar, sax og orgel. Det hele på en tung og tight bund fra bas og trommer. Margrete Grarup krydrede med sin stærke vokal lydbilledet og tilførte fløjlsbløde toner, der skabte et magisk univers – En sangerinde der beherskede sine fraseringer sublimt, og som ydmygt gav plads til de andre medlemmer i bandet. En kunst bandet generelt var kendetegnet ved i aftenes præstation. På mange måder en sjælden, men smuk underspillet stil blandt stjerne-musikere, hvilket klædte bandet flot.

I særdeleshed en fuldkommen enestående koncertoplevelse, hvor BASaren i den grad ramte plet. Helhedsoplevelsen springer skalaen. Både ift. barens nøje udvalgte sortiment og med arbejdet fra de frivillige ildsjæle, men også med et professionelt og stemningsfyldt lys- og lydbillede fra BASarens vante samarbejdspartnere, www.larmoglamper.dk – En eminent og magisk koncertoplevelse, der på en skala på 1-6 stjerner, vurderes til 6 velfortjente stjerner.

Bandet består af

Vokal : Margrethe Grarup. Ny sangerinde i bandet, efter et tragisk tab af bandets sangerinde og stifter, Birgitte Laugesen.
Guitar : Uffe Steen
Orgel/klaver : Palle Hjort
Saxofon : Niels Mathiasen
Trommer : Esben Bach
Bas : Niels Nello Mogensen

Laugesen allstars - feat. Margrete Grarup

Læs musikanmeldelsen lige her

MADfilosoFie - May the force be with you!

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejser, familie, livsstil, skønhed - tips og tricks

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *