Blog posts

Karrykylling med bagte løg

Karrykylling med bagte løg

Velkommen i mit køkken

Karrykylling med bagte løg

Karrykylling med bagte løg er en super lækker ret vi er helt vilde med. Osse i aftes var det en succes, og Wilhelms medspisende gæst var også svært begejstret for den krydrede kylling. Karrykylling er en utrolig nem og enkel ret, eneste ulempe er, at de skal steges i ovnen i 1 times tid. Ventetiden kan dog passende bruges til at forberede det øvrige tilbehør, nyde en god kop kaffe, læse et 3-4 kapitler i yndlingsbogen, samt ordne et par af de kedelige praktiske dagligdagsopgaver – tja, faktisk kan man sagtens nå alt dette, for tilbehøret tager rekord lidt tid at forberede. (hvis du vælger det jeg lavede til aften)

Til karrykyllingen fik vi grøntsager aka Lækkert og nemt grøntsagsblandinger fra Rema1000. Det er nogle fine små poser, der passer super godt til vores familie der typisk gerne vil have lidt forskellige grøntsager fra to poser. (psssst de er på tilbud til venlige 5 kroner i denne uge) Vi fik to poser, én med forårsgrønt og én med karrygrønt. Vi fik også gulerodssalat med spidskål, æbler og valnødder og en dressing af citronsaft og olivenolie.   

Karrykylling går godt sammen med alle slags grøntsager, ris og ovnbagte kartofler – herhjemme forsøger vi at skære ned på vores indtag af kulhydrater, hvorfor vi spiste en masse forskellige grøntsager til. Det er også lækkert med sprøde salater og naanbrød, du kan vælge lige det du allerbedst kan lide. 

 

 

 

Dette skal du bruge 

  • 1 eller 2 kyllinger (lækreste leftovers)
  • Løg
  • 1 citron
  • Olivenolie
  • Karry
  • Løgpulver
  • Hvidløgspulver
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • De rensede kyllinger duppes tørre med køkkenrulle
  • Læg kyllingerne på en bradepande og pensl dem olivenolie
  • Drys kyllingerne grundigt med alle krydderierne, på begge sider, indeni og udenpå
  •  Kom 2 uskrallede gule løg i hver kylling
  • Skær toppen/den ene ende af citronen og sæt den på højkant på bradepanden
  • Steg kyllingerne på 200 grader varmluft i ca. 45 minutter, tilsæt grøntsager rundt om kyllingerne, steg videre i ca. 15 minutter
  • Ved anretning klemmes den bagte citron saft ud over grøntsager og kylling

Karrykylling med bagte løg Karrykylling med bagte løg

Se også min opskrift på Kylling i karry

Karrykylling med bagte løg – rigtig go´appetit!

MADfilosoFie - May the force be with you!

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejser, familie, livsstil, skønhed - tips og tricks

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *