Blog posts

Kalvefrikassé

Kalvefrikassé

Frokost, Gæstemad, Hverdagsmad, Velkommen i mit køkken

Kalvefrikassé

I aftes lavede jeg kalvefrikassé og jeg lover dig det var lækkert! Det er sjældent jeg er helt tilfreds når jeg kokkerer, da jeg er meget selvkritisk når det kommer til mad. Denne gang må jeg indrømme at jeg har lavet det perfekt! Kalvefrikassé er en rigtig lækker ret der smager af forår. 

Føtex havde tilbud på lækkert udskåret kalvekød (tern) 2 bakker til 129 kr… Så jeg fik med det samme lyst til kalvefrikassé!

Dette skal du bruge:

  • Kalvekød (ca. 800g)
  • Gulerødder
  • Grønne asparges
  • Fine små ærter
  • Skalotteløg
  • Porrer
  • Smør
  • Hvidvin (en god halvtør Riesling el. chardonnay)
  • Vand
  • Fløde
  • Sennep
  • Enebær
  • Laurbærblade
  • Frisk ramsløg
  • Hvidløg
  • Frisk oregano
  • Persille
  • Timian
  • Dild
  • Salt & peber
  • Ca. 1,5 kg nye kartofler

Fremgangsmåde:

  • Læg kød i gryde med koldt vand (så det dækker)
  • Kog op og skum af til der ikke er flere urenheder. Tilsæt 2-3 dl. Hvidvin
  • Løg, gulerødder, porrer, krydderier og urter tilsættes, lad det simre i ca. 2 timer

Frikassé:

  • Asparges skæres/knækkes i stykker af ca. 5 cm.
  • 2 store gulerødder skæres i samme længde og tykkelse
  • 1 porre skæres i små ringe
  • Grøntsager blancheres i kogende vand (elkedel) i ca. 3 min. Hvorefter de skylles i koldt vand.
  • Svits et skalotteløg i en stor klat smør og tilsæt mel (opbagning)
  • Fonden fra gryden med kalv og grøntsager bruges til saucen (si krydderurter og grøntsager fra og kasser dem)
  • Tilsæt ca. 2 dl. Fløde og 2 tsk sennep, lad det småsimre.
  • Tilsæt alle grøntsagerne undtaget de fine ærter og kog op til grøntsagerne har den ønskede konsistens (gerne med bid)
  • Til sidst tilsættes hakket persille og dild og de fine ærter, lad det simre i 2 min.

Server på kogte nye kartofler og drys med frisk dild og persille.
Manden fik en stor portion med på madpakke og jeg har en god portion til frokost 🙂

image

Kalvefrikassé

Kalvefrikassé

Kalvefrikassé

Kalvefrikassé

Så er der blot tilbage at nyde det gode måltid og ikke mindst det skønne forårsvejr 🙂

Rigtig go´appetit!

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

1 Comment

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.