Blog posts

Grill tema

Grill tema

Tips & Tricks, Velkommen i mit køkken

Grill tema

Er det ikke ved at være tid til et nyt lille tema på bloggen ? Grill tema! Det er virkelig nogle herlige solrige dage vi er blevet beriget med i de sidste ugers tid, og det fortsætter heldigvis lidt endnu. Vi har nydt helligdags-ferierne på camping nær Skagen og vi har allerede grillet en masse. Herhjemme er grillsæsonen for alvor sat ind – min mand elsker det, og han er verdens bedste grill-man. Jeg står for tilbehør og klargøring og han griller kødet og grøntsagerne, et super godt samarbejde. Der er bare noget med mænd når de står over en grill, min mand går i hvert fald op i det med liv og sjæl og det kan smages. Jeg har købt en masse forskelligt grill udstyr i Føtex, nedsat med 75 % så han kan virkelig freestyle og gi den gas med nye grillmetoder. Man skal aldrig gå ned på udstyr!  (Mads motto)

Når vi i perioder griller rigtig meget, nærmest dagligt – ender det ofte lidt i de samme salater og tilbehør og jeg tænker at det er noget de fleste kender til ? Jeg vil derfor lave et grill-tema på bloggen, hvor jeg over flere omgange, kommer med egne opskrifter til forskelligt tilbehør, der går godt sammen med det, der kommer fra grillen. Du er meget velkommen til at dele dine grilltips her på bloggen eller på bloggens Facebookside – jeg vil elske, at få lidt ny inspiration.

Den første opskrift jeg vil dele med dig, er en lækker traditionel kartoffelsalat. Den er lavet med skyr og lidt salatmayo og er derfor lidt mere fedtfattig end den traditionelle udgave. Den smager dejlig frisk, lidt syrlig, og man fornemmer lidt bid fra sennep, løg og urter. Vi fik det sammen med en grillet citronkylling og en lækker blandet salat.

Grill tema – traditionel kartoffelsalat

Dette skal du bruge

  • 500 gram kartofler med skræl. Nye kogte og afkølede
  • 5 spsk. skyr, Levevis
  • 2 spsk. salatmayonaise fra Kraft el. den hjemmerørte
  • 1 spsk. hvidvineddike
  • 1 spsk. citronsaft
  • 3 stængler forårsløg
  • 1 tsk. estragon sennep eller alm. sennep og lidt frisk/tørret estragon
  • Frisk timian, 1 tsk.
  • 1 dusk frisk dild
  • Friskkværnet peber
  • Flagesalt, Læsøsalt

Grill tema

Fremgang

Rør alle de våde ingredienser sammen og tilsæt krydderier. Kartoflerne skæres i mundrette bidder og tilsættes når dressingen er rørt sammen og smagt til. Vend det forsigtigt og pynt med lidt frisk dildGrill tema

Vi grillede en lækker citronkylling marineret i barbecue. Det gik super godt sammen med kartoffelsalaten og den blandede salat.

Salaten består b.la. af hjertesalat, tomater, avokado, radise, cantaloupe melon, mozzarella og forårsløg.   Grill tema Grill tema

Jeg håber du kan bruge mit Grill tema som inspiration til de kommende grill aftener i haven 🙂

Rigtig Go´appetit!

MADfilosoFie - May the force be with you!

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejser, familie, livsstil, skønhed - tips og tricks

2 Comments

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *