Blog posts

En tung morgen

En tung morgen

Livsstil, Musik

En tung morgen hvor lørdagen gik i stå…

12227699_961315680610079_6257091172771023785_n

I aftes bagte jeg den lækre tarte au citron – Fransk citrontærte. Det er et relativt stort arbejde og der er flere arbejdsgange i denne syrlige-søde og sprøde tærte. Man skal være klar over at det er en dessert der tager nogle timers tålmodighed og det er vigtigt at holde sig til fremgangen og gi den de processer der kræves, ellers kan det hurtigt gå galt. Jeg skal bruge den i dag hvor jeg skal tilbringe lørdagen i selskab med mine gamle dejlige veninder. Vi har “reunion” to gange årligt, hvor vi har tradition for at holde den ene i KBH og den anden i Nordjylland. I dag skal vi tilbage til vores rødder – vi skal nemlig være i vejgaard! Jeg har glædet mig til denne weekend, men da jeg vågnede imorges til de nedslående nyheder om massakren i Paris, gik alt lige pludselig i stå, lørdagen gik i stå – Tiden stod stille, en tung morgen. Alt virker så tomt og ligegyldigt og min franske citrontærte synes i dag fuldstændig ubetydelig og bitter! Jeg føler mig apatisk, angst og magtesløs – Det er en forfærdelig og ondskabsfuld handling der rammer dybt i hjertet på os alle og min dybeste medfølelse går til de mange involverede i Paris. Jeg vil derfor vente med at dele opskrift og billeder og blot slutte med en enkelt sang om frihed, det gir mere mening for mig…

Det er vigtigt at huske at terrorisme ikke er en religion, dette er ikke en krig mod Islam. Terrorister er en gruppe forstyrrede fundamentalister og afstumpede menneskers syn på demokrati og frihed.

Pas på dig selv og dem du elsker – Jeg ønsker dig en fredfyldt lørdag.

 

 

MADfilosoFie - May the force be with you!

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejser, familie, livsstil, skønhed - tips og tricks

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *