Blog posts

De bedste sommerdrinks

De bedste sommerdrinks

Tips & Tricks, Vin

De bedste sommerdrinks

De bedste sommerdrinks skal indtages på terrassen i solens stråler, med lyden fra legende børn i haven og meget gerne til synet af et skyks haveknoklende, sveddryppende mandfolk. Jeg elsker forårets solrige dage, der minder mig om at sommeren er på vej – jeg fejrer det gerne med en læskende kølig Sur/sød-bitter drink. På vores kør-selv ferier til Nord Italien har jeg lært at elske Aperol Spritz – det er virkelig en suveræn drink der rent alkoholsmæssigt ligger i den lavere ende – det er jeg vild med, for det behager mig ikke at gå rundt med en lille rus på, i dagtimerne. Spritz er en festlig og smuk drink som jeg sagtens kan nyde en lørdag eller søndag eftermiddag uden at det gør den store forskel. Jeg synes det er på niveau med at drikke en øl eller et lille glas hvidvin. En anden foretrukken drink er den klassiske Mojito. Den er lidt stærkere, men festlig, syrlig-sød og bitter – helt perfekt til min smag. Jeg kan ikke fordrage søde drinks der hviner i tænderne, det skal helst være syrligt og halvtørt til mig. Jeg drikker i det hele taget yderst sjældent fancy cocktails og drinks, men når det sker, så holder jeg mig altid kun til et par stykker. Jeg er mere til gode øl og lækker vin, det er jeg til gengæld rigtig meget til – det er noget vi som kærestepar går højt op i, det er en af vores fælles interesser og vi dyrker det med stor passion – det blir tit en lidt nørdet og en bekostelig affære, men vi er heldigvis enige om at prioritere det.

De bedste sommerdrinks

Jeg vil gerne dele mine opskrifter og tips til de bedste sommerdrinks, med dig. Jeg synes det æstetiske udtryk, næsten er ligeså vigtigt som drinkens smag. Jeg pynter gerne min drink med gode smagsgivere fra krydderurter og frugt og helst i et festligt udtryk – det synes jeg gør drinken meget bedre. Det samme gælder for det glas jeg vælger til min vin – det varierer og afhænger nemlig af hvilke druer vinen er lavet af. Vi har derfor en del forskellige vinglas og vennerne mener vi er tossede – men det betyder virkelig meget hvilken form glasset har ift. smagsnoter og duft.

Aperol Spritz

  • 3 dele Prosecco eller anden halvtør-tør boblende vin som eksempelvis Cava.
  • 2 dele Aperol
  • 1 del danskvand med masser af bobler
  • En masse isterninger
  • 1 skive appelsin
  • 1 skive citron/lime
  • Et par mynteblade

De bedste sommerdrinks
Alt efter humør, kan alle glas bruges til en Aperol Spritz – som du kan se, bruger jeg flere forskellige glas, men et stort vinglas gør sig rigtig fint til drinken. Ind i mellem, laver jeg også børnedrinks til drengene – de elsker det og synes det er sjovt. Jeg blander blot lidt forskellig sodavand sammen, lidt juice eller cider og pynter det med lidt festligt – et sikkert hit!
De bedste sommerdrinks

 

De bedste sommerdrinks

Mojito

  • 4 cl. lys rom
  • 2 tsk. rørsukker
  • 10-12 mynteblade
  • 1 lime, skåret i både
  • Isterninger eller knust is

De bedste sommerdrinks
Jeg plejer at bruge min blender, ganske kort til at hakke og knuse is, mynteblade og sukker sammen med rom. Du kan sagtens lave drinken uden blender og blot finthakke din mynte og med blande alle ingredienserne sammen – du kan bruge en grydeske til at hakke lidt i limebådene, for at gøre limesmagen mere fremtræden.De bedste sommerdrinks
De bedste sommerdrinks

Når jeg laver Mojito til 1 pers. bruger jeg et stort drikke eller ølglas. Portionen her kan med fordel række til 2 personer, hvis du serverer den i martiniglas – det er jo ganske dekorativt og festligt.

Sangria

En tredje super lækker sommerdrink som hører til blandt de bedste er den spanske drink Sangria. Der er tusindevis af opskrifter på Sangria og man må bare prøve sig frem og tilsætte de ingredienser der passer bedst smagsmæssigt. Jeg foretrækker en balance mellem det sure, bitre og søde fra vin og frugt. Jeg bruger kraftig spansk rødvin og halvtør Cava til min Sangria, sammen med en masse økologiske appelsiner, citroner, lime og jordbær og ferskener – faktisk vil jeg anbefale dig at følge denne opskrift og så selv justere det sure med det søde, når du løbende smager drinken til.

Iskaffe

De bedste sommerdrinks
En kold og lækker iskaffe er også noget jeg har en stor craving for og igennem foråret og sommeren er det en drink der nydes i stor stil herhjemme – jeg har før delt opskriften og den kan du finde lige her

Nem og smagfuld iskaffe

Tip

I min fryser har jeg fryseposer fyldt med træspyd med skiver af citrusfrugter. Det er typisk appelsin, lime og citron. Jeg kommer lidt forskellige skiver på træspyddet og i en pose med det og i fryseren. Så holder frugten til mine drinks lidt længere og samtidig får jeg et koldt og spiseligt fryseelement der ikke vander eller fortynder mine drinks. Jeg bruger også disse spyd til vandkaraflen og til mit glas med danskvand, det elsker jeg og faktisk er jeg ret afhængig af danskvand med citrusfrugt. Du kan også bruge bær – jeg har før lavet spyd med jordbær og udstenede kirsebær og det går altså godt sammen med citrus. Det er også en god måde at undgå madspild – smid ikke de runkne appelsiner eller citroner ud, selvom de måske synger på sidste vers – de kan fryses. Det er et godt tip som du roligt skal afprøve.De bedste sommerdrinks

Hvidvin

Hvis ikke du lige gider at give dig i kast med at lave de bedste sommerdrinks, vil jeg igen slå et slag for en af mine top yndlings Chardonnay hvidvine. Hamilton Russel – sådan et glas på en solbeskinnet terrasse, på en rolig lørdag ER altså bare verdens bedste sommerdrink og den skal blot hældes op i et stort bourgogneglas og serveres.

Jeg håber du kan bruge mine tips og opskrifter på de bedste sommerdrinks, nu kan sommeren bare komme!

Skål

MADfilosoFie - May the force be with you!

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejser, familie, livsstil, skønhed - tips og tricks

3 Comments

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *