Blog posts

Bagt brie på ristet rugbrød med trøffelolie

Bagt brie på ristet rugbrød med trøffelolie

Velkommen i mit køkken

Bagt brie på ristet rugbrød med trøffelolie

Bagt brie på ristet rugbrød med trøffelolie – en super lækker frokost jeg lavede til mig selv i dag. Jeg havde brug for lidt ekstra forkælelse og udvalget i køleskabet var ikke prangende, så det var om at være kreativ. Jeg har før delt en opskrift med bagt brie og Parmaskinke – et bud på en rigtig lækker forret, se mere lige her.

Denne gang beklædte jeg brien med frisk rosmarin og lomo skinke. Jeg dryppede lidt olivenolie med hvide trøfler på en skive rugbrød, drysset med læsøsalt . Jeg bagte også en tomat som jeg halverede og krydrede med salt og frisk timian. Jeg lagde det hele på et stykke stanniol og bagte det i ovnen i ca. 15 minutter på 200 grader.Bagt brie på ristet rugbrød med trøffelolie

På tallerkenen placerede jeg blandt andet lidt ekstra skiver Lomoskinke, cantaloupemelon, oliven, hvidløg og radise. Det var en virkelig lækker og mættende frokost – den var overvejende sund, så det er jo blot et plus. Jeg vil dele lidt billeder af frokosten her – jeg håber du kan bruge dem som inspiration, måske til en forret, som tilbehør til en udsøgt brunch eller som en nem og hurtig frokost. Hvis du kan lide brieost, vil jeg virkelig anbefale dig at prøve denne version, det smager himmelsk og det er en super lækker ret med mange konsistenser. Det bløde og cremede fra osten, det sprøde fra rugbrød og bagt lomoskinke – det saftige, syrlige og søde fra melon og appelsin, samt det salte fra oliven og det stærke fra de marinerede hvidløg. Altså en frokost der har det hele!

Go´appetit!

Bagt brie på ristet rugbrød med trøffelolie Bagt brie på ristet rugbrød med trøffelolie

 

MADfilosoFie - May the force be with you!

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejser, familie, livsstil, skønhed - tips og tricks

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *