Blog posts

Vinterferie i Blokhus

Vinterferie i Blokhus

Familieliv, Ferie og rejsebeskrivelser

Vinterferie i Blokhus

Vinterferie i Blokhus kan anbefales! Vi har tilbragt hele uge 8 i et lejet sommerhus i Blokhus –  det har været nogle fantastiske dejlige dage med smukt vejr – et lille forskud på foråret. Vi har spillet brætspil, spist fantastiske retter, gået mange ture ved stranden – vi fik endda klappet en stor finhval og vi har fulgt den spændende proces, helt fra start. Vi har haft besøg af venner og familie af flere omgange og vi har naturligvis spist og drukket som adelige. Vi har hygget os, er blevet ladet op med masser af positivt energi og så er der kommet rigeligt med plusser på familiekontoen.

Jeg havde ikke ferie, da jeg fortsat er jobsøgende – alligevel har det været som at feriere for mig, selvom jeg har været flittig og aktiv med jobsøgningen. Mads og drengene havde ferie og det var derfor en fin løsning for os, at leje et sommerhus i Blokhus, tæt på hjemmet, så jeg netop havde mulighed for fortsat at være til rådighed og så er det med at få det bedste ud af situationen. Sommerhuset lå 300 meter fra vandet, så havets brusen og duft var konstant – huset lå helt perfekt, omringet af klitlandskab og tæt på byen. Vi fandt sommerhuset ved at søge en masse på nettet og huset fik vi som “last minute” tilbud og det har kostet os ialt 2800 kroner med leje og forbrug for 7 nætter. Det er virkelig en fin pris og det har været alle pengene værd! I tilbudet var der også medregnet fri adgang til badelandet i Blokhus (Danland) Det var naturligvis et stort hit for vores drenge. Sommerhuset er lejet igennem Feriepartner og vi vil ikke tøve med at bruge dem en anden god gang – det er nemt og overskueligt og så er det billigt. Jeg vil derfor anbefale dig at tjekke det ud, hvis du skal leje sommerhus og især når det gælder Blokhus. Det er ikke uden grund at Blokhus er en populær feriedestination, det har altid været en eftertragtet ferieby – mest om sommeren, men også i vinter og efteråret er det et besøg værd. Byen har alle de tilbud vi som familie fortrækker når vi er i sommerhus – strand, by, restauranter, badeland, butikker, supermarkeder og meget mere. Jeg kan derfor også varmt anbefale dig at holde ferie i Blokhus, udenfor sæsonen.

Lidt glimt fra vores dejlige uge i Blokhus

Vinterferie i Blokhus
Beuf saute Stroganoff
Vinterferie i Blokhus
Oksemørbrad
Vinterferie i Blokhus
Coq au vin
Vinterferie i Blokhus
Vinsmagning – Quist Wine
Vinterferie i Blokhus
Vinsmagning – Quist Wine
Vinterferie i Blokhus
“Udsigten”
Vinterferie i Blokhus
Frokost
Vinterferie i Blokhus
Strandet finhval
Vinterferie i Blokhus
Strandet hval
Vinterferie i Blokhus
Finhval
Vinterferie i Blokhus
Strandtur
Vinterferie i Blokhus
Pejs og vin
Vinterferie i Blokhus
Øl og hvidvin på terrassen
MADfilosoFie - May the force be with you!

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejser, familie, livsstil, skønhed - tips og tricks

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *